Tekst og fotos: Ib Krause-Kjær m.fl.


Naturen

Alrø er af en landets fladeste øer med det højeste punkt kun 14 meter over havets overflade. Meget store dele af øen ligger betydeligt lavere, og derfor sker det, at øen, når de rette betingelser for tidevand og vindretning er til stede, bliver delt i to dele. 

 

Langt størstedelen af øen er under plov, og decideret skov er der kun ganske få tdr. land af. Det sætter sit præg på dyrelivet og landskabet, og der er faktisk noget om den påstand, at det altid blæser på Alrø.

 

Alrø er i øvrigt udpeget som EU-habitatområde, EU-fuglebeskyttelses-område og Ramsarområde. Det betyder, at planter, dyr og naturtyper i stort omfang er beskyttede. Endvidere er der forbud mod jagt i en del af havet omkring den sydøstlige ende af øen, hvor der også er forbud mod færdsel på småøerne kaldet Alrø Poller, eller bare Pollerne, en del af året.

 

Har man mod på en gåtur langs stranden, er muligheden bedst på øens sydvestlige spids, Egehovedet, hvor der også er parkeringsplads og offentlige toiletter. Og har man lyst til at bade, så er det også stedet, hvis man går ud for enden af anløbsmolen samme sted, eller ved badeflåden samme sted. Der er fin sandbund, men pas på med at komme for langt ud – strømmen er meget kraftig, når tidevandet skifter.

Plantelivet


En stor del af øen er dyrket, og omfanget af skov er begrænset, hvorfor der ikke er den helt store variation i arterne heri. Det er primært løvskov, el og ask, men poppel har tidligere været udbredte som hegn, og der står stadig enkelte store eksemplarer rundt omkring. Grantræer ses der kun ganske få af i f.m. med mindre plantager. 

 

Midt på øen ligger en gl. frugtplantage, som samtidig er en oase for mange af øens dyr og fugle. 

 

Strandengenes planter oversvømmes jævnligt af havet under vinterstormene. Vegetationen er fortrinsvis salttålende græsser og urter. Naturtypen omfatter flere undertyper, f.eks. strand-sump. De findes netop langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og erosion. Typiske arter er bl.a. en række græsser, strandmalurt, strandasters, strandgåsefod, strandkamille, strandmælde og strandvejbred m.fl. Hist og pist støder man også på den fredede kodriver med de karakteristiske gule blomster.


Dyrelivet på land


De få områder med skov sætter også sit præg på Alrøs fauna. En del af de dyr, såsom rådyr, som man normalt forbinder med skoven, ser du i højere grad frit gående på markerne. Under en tur rundt på øen er der gode chancer for at støde på forskellige musearter, pindsvin, husmår, hare, ræv, grævling og som nævnt rådyr.


De senere år er der observeret mårhund på øen. Det kan siges med sikkerhed, da en ”judasmårhund”, altså en steril, udsat mårhund med GPS-halsbånd har gæstet øen i en længere periode. Den har nu forladt øen igen, men da den var her, holdt den til i et ganske bestemt område, og man mener derfor, at en vild mårhund stadig huserer i det område på øen.Flere af de lokale har set mårhund – både før og efter ”judasmårhunden” var her.


Rådyrbestanden tæller i størrelsesordenen et halvt hundrede dyr, baseret på observationer gjort om vinteren, hvor der også er set flokke på op 30 dyr eller flere. Der drives normal jagt på råvildtet, selv om der ikke bliver skudt meget mere end en håndfuld dyr om året. Rådyret svømmer ganske fint, så der vil formentlig hele tiden være mulighed for udskiftning i bestanden, om ikke andet så sker det over isen om vinteren.

 

Harerne lever i bedste velgående på Alrø, og har gjort det i flere hundrede år, bortset fra nogle få år med lav bestand, der dog hurtigt har rejst sig igen, ved at jægerne har holdt igen med haglbøssen.

 

Fuglelivet


Alrø er et sandt eldorado for fugle af enhver art. Det lave vand og store beskyttede områder giver optimale betingelser for fuglelivet, og det vil være alt for omfattende, at nævne alle de arter, man har chancen for at opleve på tæt hold.


Spørger du de lokale, hvilken fugl der er den mest almindelige, vil svaret formentlig være grågåsen, hvor det for få år siden var skarven. Grågåsen yngler i området, og det er ikke usædvanligt med flokke på over 1000 fugle om efteråret.  Den nærliggende skarvkoloni på naboøen Vorsø sætter dog stadig sit tydelige præg på himmelbilledet, selvom bestanden er gået stærkt tilbage de senere år. 


I området yngler også havørnen, og den ses jævnligt over det meste af øen, og den er ikke til at tage fejl af. Den kaldes også ”den flyvende dør” med si vingefang på op til 250 cm.


De jagtbare arter tæller bl.a. diverse andefugle og gåsearter, fasan og due, samt i mindre grad husskade, bekkasin, krage og agerhøne. Sidstnævnte ses kun i meget begrænset omfang.

 

Dyrelivet i havet


Havet omkring Alrø er meget lavvandet, men samtidig strømfuldt, og det giver gode livsbetingelser for havets dyr. Vandet hører samtidig til det reneste i regionen, og det ses tydeligt af de mange muslingebanker ud for øen – muslinger kræver nemlig rent vand. Uden at der foreligger bevis for det, menes det, at den store brand på Fredericia Havn i 2016 kan være skyld i en del algeopblomstring på den jyske østkyst, og også ved Alrø. Og grundstødningen med olieudslip ud for Fynshoved, har også kunnet ses på sydstranden på Alrø, heldigvis i meget begrænset omfang. 

 

Vandet i Horsens Fjord har et lavt saltindhold, grundet fjordens mange udløb af bække og åer. Dette betyder også, at der er en god opgang af havørred, og der landes hvert år hundredevis af dem på stang rundt omkring på Alrø. Nogle havørreder har et bronzeagtigt skær, netop pga. levestedet og den føde de indtager i fjorden, og de kaldes fjordørreder – ofte har de stadig få røde prikker som et vidnesbyrd om, at hav-, bæk- og søørred er samme familie.


Det sker jævnligt, at der slipper regnbueørreder ud fra de nærliggende havdambrug, og lejlighedsvis kan de næsten skovles op – det er ikke bare et stort tab for dambrugsejerne, men naturen har også svært ved at klare 60.000 ekstra individer, og jævnligt skyller der døde regnbueørreder op på stranden. Fra ultimo april til august fanges der hornfisk i store mængder på deres træk gennem de indre farvande og ud i Østersøen – det tiltrækker mange lystfiskere, og de står skulder ved skulder på dæmningen.  

 

I sensommeren kan man se multen fouragere på det lave vand, og de virkeligt tålmodige lystfiskere kan være heldige at få denne fine vegetarfisk på krogen. Den smager himmelsk!


Sild, ålekvabbe, rødspætte og skrubbe er meget almindelige, og de lokale fanger typisk en del af disse fisk i deres ruser og garn. Og det er som om, at i takt med at bestanden af skarv er gået tilbage, så er fangsterne øget betydeligt, for igen at aftage lidt – måske pga. førnævnte udslip fra Fredericia Havn. Der landes af og til en torsk, men det hører til sjældenhederne. Ålen, der tidligere var meget almindelig, er ikke længere et mål for lyst- eller fritidsfiskerne grundet fredningsbestemmelserne og den faldende bestand. Der fanges kun ganske få ål i ruser.

 

Har man tålmodigheden og det rette grej i form af waders, rejehov og fangstpose, er der hele sommeren igennem mulighed for at stryge rejer. Der er vel ikke noget bedre, end en stor skål kogte rejer, der står klar til at blive pillet, en flaske kold hvidvin og hyggeligt selskab – så er det sommer på Alrø… 

 

Det er ikke usædvanligt at støde på de mindste danske hvaler i havet omkring Alrø. Således vil man kunne opleve marsvinets karakteristiske rygfinne bryde havoverfladen på en stille sommerdag, ligesom en spættet sæl, der tager sig et solbad på en stor sten, ikke er noget særsyn.

 

Alrø - øen i fjorden